Resultater 2022 - Siff

Resultater - markprøve 2022

 


05.03.2022 - Vechta/Tyskland - Tysk Irsk Setter Klub

Dommer: Christy Davit

Int. FCI Field Trial: 2.Excellent 

 

Kritik følger


23.03.2022 - Dansk Gordon Setter Klubs 100 års jubilæums prøve

Dommer: Joakim Skovgaard Larsen

International Vinderklasse: 4.VK 

 

1. slip på raps i modvind. Siff anlægger i starten en passende søg, hvor der dog kunne ønskes mere intensitet. Som slippet skrider frem bedres dette og Siff søger nu stort og godt med god bredde, god afstand imellem slagene og god udnyttelse af vinden. Farten er god til høj. Stilen er i starten god men som intensiteten i søget bedres bliver stilen smuk med højt båret hoved, en god galop i en energisk aktion, halen føres i ryglinie med momentvise bevægelser. Siff har en markering, som hun løser selv. Senere opnår Siff stand, inden fører er oppe løser Siff ud. Siff afprøves i yderligere to slip på stub og raps i modvind. Søg, fart og stil som slutningen af 1. slip idet Siff i 2. slip er lidt fokuseret på hegn, men kaldes hurtigt fra. I 3. slip på raps opnår Siff højrejst stand langt ud til højre, da fører er oppe og giver ordre, avancerer Siff meget villigt og rejser præcist parhøns, komplet rolig i opflugt og skud. FORTSÆTTER 1B


2. heat og matchning:


25.03.2022 - Jylland/Fyn - Dansk Gordon Setter klubs 100 års jubilæums prøve

Dommer: Ulrik Stadelhofer

Åben klasse: 1. præmie 

 

Starter på raps i god vind. Her anlægger den et flot søg fra kant til kant med god afstand mellem slaggende. Farten er god. Stilen er smuk med højt båret hoved, langstrakt galopaktion, halen bæres pænt. Den er lydig og velført. Har enkelte markeringer som den selv løser. 2 Slip forsat på raps, søg fart og stil som i første. Opnår en højrejst stand avancerer på ordre og udpeger præcist parhøns der er ro i op fløj og skud.


01.04.2022 - Horsens - DISK Hovedprøve

Dommer: Poul Valdemar

Åben klasse: 2. præmie 

 

Siff arbejder i meget høj fart i et stort veltilrettelagt søg. Silen er fortrinlig med høj båret hoved og en jordvindende friktionsfri galop.Hale roterer ved vendinger. Der er chance til agerhøns to gange. 2. og 3. slip arbejder Siff som i 1. slip. Holdes for hare og har stand for råvildt. I 4. slip opnår Siff højrejst stand ved hegn. Avancerer på ordre villigt og udpeger præcist fasan. Er rolig i opflugt og skud. 2. præmie


Bjerkaasens BS-Siff

ÅRETS HUND i Dansk Irsk Setter Klub 2021

01.10.2022 - Tønder

Dommer: Hans Peter Clausen

Vinderklasse: 3.VK m CK 

 

Siff slippes efterafgrøder i modvind og anlægger i høj fart et stort veldækkende søg i god kontakt med fører. Stilen er meget god med hovedet ført over ryg, en lang smidig galopaktion og halen ført lidt under ryg med momentvise bevægelser. Søger intens og med passende reviering. Partner opnår stand lidt fremme ved remisse. Siff viser let støttet sekundering. Partner løser og Siff søger op til remissen og opnår stand, rykker et par gange. Partner er tæt på situationen, men bør ikke sekundere. En enlig agerhøne letter lidt til højre for Siff, der holder standen. Går villigt frem på ordre, men kan ikke påvise vildt. I 2. slip søger hun som i første. Kort efter start opnår hun stand, går villigt frem på ordre uden at påvise vildt. Til slut i slippet opnår hun igen stand ved levende hegn umiddelbart efter partner har meldt stand. Hun løser selv, søger langs hegnet og opnår på ny stand. På ordre går hun særdeles villigt og præcist frem og rejser enlig agerhøne. Komplet rolig i opflugt og skud. Fuglen kunne ikke fældes. Senere apporterer hun udkastet agerhøne korrekt. Fortsætter VKL 1B.

2. heat

Bierkaasen’s Bs-Siff – Fugledes A.Mille:
Siff anlægger i starten et stort og veldækkende søg i smuk stil, men ved slut i slippet mærker den
færd langs gærde og arbejder på det for derefter at komme tilbage i marken.
A.Mille søger stort og godt i en god fart og god stil.
Begge bevarer kategori og fortsættes.

Matchning

Mjølners My - Bierkaasens Bs-Siff:
My anlægger et passende stort søg i venstre side af marken. My opnår stand som den løser og rykker
et par gange. Der ses ikke vildt.
Siff går her i et veldækkende søg i en god stil.
My sættes af her.
Siff fortsættes.
Bierkaasens Bs-Siff – Fugledes A.Mille:
Siff anlægger et stort og veldækkende søg i en god stil.
A.Mille søger passende stort, men søget bliver senere anlagt på kanten og bliver lidt snævert.
A.Mille sættes af her.
Siff fortsættes.
Bierkaasens Bs-Siff – Tobølbjergs L-Sus:
Siff anlægger et stort jagtsøg foran sin fører i starten, men søger meget på kanter og kan ikke slå sig
fri af dette.
L-Sus anlægger et stort og godt søg i en god stil.
Siff sættes af her.
L-Sus fortsættes.

Motivering

3. vinder – Bierkaasen's Bs-Siff – Heidi Nørgaard Jensen:
En hund af et stort format med en komplet fugletagning på dagen, men må ses sig slået af større
gående hund i matchningen. Tildeles CK


13.11.2022 - Kogenheim - Frankrig

Dommer: 

2. Excellent RACAT og RCACIT

 

kritik følger