Famous

Hattrick til Famous

På tværs af grænser og på trods af corona


- ung danskavlet Irsk setter med succes i Tyskland.

Starten på et eventyr


Af: Esther Siegrist, Schweiz


I slutningen af ​​april 2019 blev jeg inviteret til Field Trial prøve i Tyskland af opdrætteren til min irske setter Ainsley. Allerede på prøvens første dag bemærkede jeg en irsk Setter-tæve: Bjerkaasens BS-Siff. Hun løb i fortrinlig stil, blev ført lydløst af sin fører og viste os en
fantastiske fugltagning på agerhøns. Sådan mødte jeg Heidi Nørgaard Jensen. Min entusiasme for denne tæve var så stor, at jeg på prøvens sidste dag forespurgte Heidi om en hanhvalp fra Siff’s næste kuld. Vi holdt kontakten via sociale medier og i begyndelsen af ​​2020 kom endelig nyheden: Siff havde fået hvalpe og der var en han til mig. Jeg var meget glad for Heidis beslutning om at tildele mig en hvalp fra dette kuld med Malstabodarna Odin som far.
Sådan begynder historien om Norrsetter SO Famous og mit samarbejde med ham. I juni 2020 åbnede grænserne langsomt op og jeg kunne endelig bringe min Famous hjem til Schweiz. Desværre var det kun muligt at gennemføre et par træningskurser i de første par måneder grundet COVID-19 restriktionerne. I Schweiz er det ikke tilladt at jagte fugl, og derfor er vi afhængige af at kunne rejse til eksempelvis Frankrig for at træne hundene frem mod prøve og jagt.

Uddannelse og træning i en corona tid


I begyndelsen af ​​august gennemførte den schweiziske Setter & Pointer Club (SPCS) en TAN test (Test d'aptitudes naturel) i Frankrig. Denne test er målrettet ung pointere og setter mellem 6 og 36 måneder og bedømmer unghundens naturlige anlæg. Evnen til at samarbejde, viljen til at finde fugl, søgsoplægget og ikke mindst jagtlysten bliver her evalueret. En racetypisk stand på jagtbart vildt skal vises. Udpegning og rejs (i samarbejde med føreren) af fugl må være meget intens og koncentreret, hunden bringer fuglen på vinger i kontrolleret samarbejde med sin fører. Ro i opflugt bliver ikke bedømt i denne test. Famous bestod TAN testen som den bedste og samtidig absolut yngste hund i en alder af kun 6 måneder og 2 dage. 


Da hverken træning eller markprøver var muligt i efteråret 2020, besluttede jeg i januar 2021 at sende Famous på knap 1 år, i 4 ugers træningsophold i Frankrig hos Didier Kadour. Didier havde allerede trænet min nu 4 årige irske setter Ainsley 2 år tidligere. Han arbejder med setterne med meget kærlighed og forståelse. I det sydlige Frankrig trænes de unge hunde hver dag i marken, mens der her i Engadine (Schweiz) stadig var meter vis af sne. Den største udfordring var at lære Famous at rejse fugl kontrolleret og i samarbejde med fører (roading) og ikke gå hårdt frem på fugl som vi forlanger i Danmark (flash). I modsætning til de nordiske lande er en "flash" forbudt i nationale prøver (CH / D / IT / F), men på Internationale prøver kan ”flash” tillades hvis det registreres hos prøveledelsen i starten af prøven. På trods af et naturligt hårdt rejs ”flash” lærte Famous lærte det kontrolleret rejs meget hurtigt. Famous imponerede med sin fremragende stil og hovedposition, sin ekstremt fine næse, hans vilje til at finde, samt hans fart.

Alsace & Berlin


Simone Meili, præsident for Setter & Pointer Club Schweiz og en kær ven gjorde det muligt for mig at have to træningssessioner på deres terræner i Alsace (Frankrig) i februar og marts. Famous var yderst samarbejdsvillig og lydig. Hans søg var præget af viljen til at finde, lidenskab og stor jagtlyst. Så jeg følte mig meget glad og heldig over at kunne deltage i field trial prøven i Setter & Pointer Club Tyskland i Berlin i april, den samme prøve hvor jeg for to års siden så Famous mor, Siff for første gang. Den regionale gruppe Berlin Brandenburg - Mecklenburg - Vorpommern var i stand til at organisere en 3-dages test under strenge Corona-betingelser. Jeg havde tilmeldt Famous til “youth search” (JuS) hvor hundene søger I par. Jeg var opmærksom på, at vi kun havde få træningssessioner, og at Famous stadig var meget ung til udfordringen (knap 14 mdr.)


En bestået JuS prøve i Tyskland er en forudsætning for avlsgodkendelse. Når de unge hunde afprøves parvis, bør de ikke distraheres af deres partner og skal også vise et uafhængigt søgsoplæg. Følgende egenskaber testes hos de unge hunde:


  • Næse 2 x
  • Søg 1 x
  • Stand 1 x
  • Samarbejde 1 x
  • Jagtlyst 1 x
  • Lydighed 1 x = max 70 point


Unghundene tildeles point fra 1 - 10, med en helt unik præstation kan dommerne også tildele 11 point til en hund, dette skal motiveres af dommer-gruppen.


Vi startede JuS med perfekt vejr og god vind. Famous viste et fremragende søg med to fantastiske fugletagninger på fasaner. Famous viste en perfekt ”Roading” (rejs med fører) og forblev helt rolig i opflugt og skud. Ved præmieoverrækkelsen blev min lille Famous fremhævet som dagens højdepunkt, med et imponerende resultat på 76 point (5 x 11 point) og søgsvinder (1. vinder). Et absolut drømmeresultat! Motivationen for de 11 point var følgende: «Hanhunden finder vildt flere gange over en lang afstand og viser fremragende manøvredygtighed i et fremragende søgsoplæg. Uovertruffen nydelse af se arbejde! ” En usædvanlig flot dommerrapport og en point givning, der kun er opnået en gang før i de sidste 20 år.

På anden dagen havde jeg tilmeldt Famous til Internationale Derby. Her gælder de samme regler som Field Trial prøven. Den unge hund kan dog gå et par skridt med når fuglen rejser uden a blive elimineret. Min Famous bestod denne prøve med Excellent og 16 point som den bedste hund i Derbyet, endnu engang søgsvinder.


Med baggrund i de to fremragende dagspræstationer besluttede jeg at lade Famous afprøve i Field Trial Solo (nationalt) på dag tre, den sidste dag i prøven. Denne prøveform er den samme som den internationale, men evalueres den ikke med 20 pointsystemet, men som i JuS og med et point systemet på skalaen fra 1 – 10. I denne SOLO søgs prøve må hunden kun stille 5 gange, hvor efter de skal rykke op i parsøg, hvor der kræves sekundering.

På tredjedagen var der silende regn. Alle hundene der havde startet før os, havde ikke held i deres slip, fandt ikke fugl eller blev smidt ud. Vi kom ud i sidste slip og på trods af regn, vind og en vanskelig fugltagning var Famous også i stand til at bestå denne test som den bedste hund og derved søgsvinder for tredje dag i træk! Glæden var enorm. Famous præstation på sidste dagen var ikke lige så strålende som de to foregående dage. Den unge hund var åbenlyst fysisk og mentalt træt, men hvad mere kan man forlange af en ung hund der kun lige er fyldt et år på sin markprøvedebut. For mig er det helt utroligt, hvad denne unge hund viste os i denne weekend.

Normalt vises de unge hunde kun i JuS i den første prøvesæson. I det følgende forår i det internationale derby og i efteråret i Field Trial solo. Og denne lille fyr kunne klare det hele på kun 3 dage - simpelthen fantastisk!


For mig er Famous indbegrebet af en komplet jagthund. Intelligent, viljestærk, hurtig, fremragende næse, høj position på hovedet og nem at håndtere. Jeg vil gerne takke hans opdrætter Heidi fra bunden af mit hjerte for at have betroet mig denne geniale hund, og jeg håber, at vi også kan gøre hende stolt i fremtiden.


For fremtiden håber jeg, at situationen med COVID-19 gør det muligt for Famous og jeg at tage på markprøve i hans fødeland, Danmark.



Med venlig hilsen fra de schweiziske bjerge


Working standard International Irish Red Setter Club:

Historien gentager sig 


Af: Heidi Nørgaard Jensen, Danmark


Som opdrætter og passioneret markprøve deltager bliver jeg helt rørt over at læse en sådan beretning fra en hvalpekøber langt væk fra Danmark. For mig har turene på FCI prøve i Europa givet mig så mange gode oplevelser, nye venner og en større viden om hundesporten i Europa og ikke mindst den Irske setter uden for Danmarks grænser. Jeg vælger mine hvalpekøbere du fra forskellige kriterier. Vigtigst er den måde hvor på de arbejder med deres hunde, og så gør det heller ikke noget at de har ambitioner for deres hunde og egen udvikling – med Esther har jeg truffet en god beslutning.


Jeg mødte Esther på min og Siff’s FCI prøvedebut (se. Jagthunden, februar 2020, side 14-16) hvor Siff vandt CACIT – to år tidligere, på samme prøve hvor Esther og Famous leverer så flotte resultater på Famous prøvedebut. Famous far, Odin har jeg oplevet på jagt i tyskland og har desuden startet mod på FCI prøve. For mig er det vanvittig vigtigt, som avler med, egne øjne at se hvordan hanhunden arbejder i marken og samarbejder med sin fører. Jeg har selv en kuldsøster til Famous og har haft fornøjelsen af at føre hans tyskejet kuldbror, Norrsetter SO Shot på forårs markprøve i Danmark. På Dansk Irsk setter klubs hovedprøve opnåede han ikke mindre end 2 x 1. UK, 1. Excellent på udstilling, og blev vinder af klubbens prestigefulde UKK – samme præstation som hans mor selv leverede da hun var unghund og jeg var ny hundefører. 


Hermed en opfordring til alle de passioneret og dygtige hundefører i Danmark om at komme du og udvide horisonten og netværket, så vi sammen kan løfte jagt og konkurrence med stående hunde og bygge netværk på tværs af grænser. Skulle du have spørgsmål til prøver i udlandet, er du altid velkommen til at slå på tråden, kender jeg ikke svaret på spørgsmålet, er jeg sikker på at jeg kan finde en der har det.

Let's get in touch

Call us or write to us

Follow us on social media